Send artiklen Saybia kom godt fra start til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Musik

Saybia kom godt fra start

Anmeldelse

Skrevet af Fyens Stiftstidende / 24.11.2007

Fællessang, klappen og skrig var et velegnet springbræt til Saybias Europatour

Fredag aften var Posten i Odense fyldt op med glade og forventningsfulde mennesker, der var kommet for at se Saybia. Startskuddet for deres nye tour rundt i Europa blev skudt af af her, inden Oslo, Amsterdam og Stockholm blandt andet vil blive besøgt af bandet den kommende måned, når de skal fremføre musikken fra deres nyeste album, "Eyes on the highway". 

Saybia havde support fra gruppen "The Late Parade". De formåede at varme publikum op med deres imponerende kobling af et flot sammenspil og forsangerens unikke stemme.

Der var hermed gjort klar til at Saybia kunne indtage scenen. Allerede da den første tone fra instrumenterne lød, trådte folk nærmere. Musikken virkede nærmest som en magnet på de opmødte mennesker. I begyndelsen ramte det gullige spotlight forsangeren, Søren Huss, hvilket fik ham til se helt hellig ud, mens han stod på scenen og sang til takten af de forskellige instrumenter.

Under koncerten reguleredes lyset så det passede til sangenes grundstemning, og de farverige lygter blinkede til musikkens rytme. Lyden indrammede publikum i et sandt musikparadis og den muntre snak forvandlede sig langsomt til fællessang, efterhånden som bandet fik publikum med.

Søren Huss udtrykte sig særdeles gribende med armene. Det fik han til gengæld også brug for, da hans ellers specielle klang i stemmen desværre blev overdøvet af musikken af og til. Det var en skam, for når den er tydeligt at høre, lyder deres musik smukkest.

Der er dog ingen tvivl om, at Saybia har noget inspirerende musik at byde på. Det er omkring 14 år siden, de første gang optrådte i Odense, men deres musik er stadig populær – nationalt som internationalt. Et lille dannebrog var at se på forsangerens bælte. Vi kan være rolige herhjemme, hvis han bærer det på touren, for vi kan sagtens tillade os at være stolte af det her band.

I Odense fik Saybia i hvert fald en god start, og nu er de klar til at vise resten af Danmark og Europa, hvad de kan.

Posten, Odense, fredag: Saybia

Posten
Østre Stationsvej 35
5000 Odense C

Vis på kort