Gå til hovedindhold

 

System Messages

  • Kan ikke oprette skaleret Miniature billede.
  • Kan ikke oprette skaleret Miniature billede.
 
fre 23.9.2011        Af Ralf Conradsen

Ungdomsbrandværn

 
 

Jubilæum

Ungdomsbrandværnets 10 års jubilæum.

 

Aabenraa Ungdomsbrandværn har netop afviklet deres 10 års jubilæum på brandstationen.

Ungdomsbrandværnet blev startet for 10 år siden af et par ildsjæle blandt det frivillige brandværns medlemmer. Hver onsdag aften er der undervisning i førstehjælp og grundbegrebene i brandslukning og redning. Der er i øjeblikket 6 piger og 23 drenge i alderen 10 til 18 år fra hele Aabenraa kommune, der ud over de rent tekniske færdigheder også lærer at begå sig i pressede situationer. De lærer at man skal kunne stole på sine kammerater og at de skal kunne stole på en selv i farlige situationer. Der var dækket op i brandstationens garage og alt kørende materiel var linet op på pladsen udenfor. Der var mødt mange gæster op og gavebordet bugnede med slik og sodavand samt uniformsudstyr. Blandt gæsterne var blandt andre borgmester Tove Larsen og beredskabschef Preben Christensen der begge i deres taler understregede at politikere, både de regionale og de landsdækkende lagde stor vægt på at følge og beundre de unges uddannelse og beredskab. Ungdomsbrandværnet har også stor betydning som leverandør af nye medlemmer til de forskellige frivillige brandværn i kommunen. Der er i de 10 år værnet har bestået overgået mere end 10 personer til brandværnene i Aabenraa kommune og andre er gået videre med deres uddannelse inden for sektionen Brand og Redning. Blandt gæsterne var også ungdomsbrandværnet fra Flensborg som Aabenraa har et livligt samarbejde med. Blandt andet deltager Aabenraa hvert år i pinsen et sted i Tyskland, hvor ungdomsbrandværnet dyster i flere brandværns konkurrencer og skal i 2012 forsøge at forsvare deres første plads fra i år. De unge brandmænd og piger viste også hvad de havde lært, da man lavede en fingeret alarmering og bemandede en af brandbilerne, kørte en kort tur og kom tilbage på pladsen hvor de lagde slanger og koblinger ud og satte tryk på og viste forskellige muligheder at bruge brandrøret på. Da den ene af slangerne revnede var man hurtig henne i brandbilen efter en ny slange der i en fart blev monteret så brandslukningen kunne fortsætte. En rigtig god eftermiddag der viste at unge drenge og piger sagtens kan finde på at melde sig frivillig for at hjælpe deres medmennesker.

Rapporter denne artikel
 

Facebook





Mest læste i dag > Alle

Sønderborg 22.10.2014 - 08.10
    

Haderslev 22.10.2014 - 02.10
    

Tønder 21.10.2014 - 11.10
    

Varde 22.10.2014 - 11.10
    

Haderslev 22.10.2014 - 04.10
    

Sønderborg 04.02.2012 - 02.02
    

Haderslev 19.10.2014 - 01.10
    

Sønderborg 17.08.2011 - 07.08
    

Billeder

Brandbil klargøres.
Hold B f.v. Emilie Christiansen, Caroline Svennesen og Frederikke Svennesen
Hele SRR holdet med gevinsten for bedste Horsemanship
ASK-13
Veteranfly