Sønderborg er for alvor ved at blive splittet og i et i et A & B hold.

Da der endnu var mindre velfungerende kommuner, hvor man kom hinanden ved, arbejdede politikerne på at udvikle og skabe gode rammer. Det skulle være attraktivt at bosætte sig i yderområderne. Fra politisk side lagde man sig virkelig i selen i samråd med borgerne, for at gøre det attraktivt at leve og bo i bo i det man i dag må kalde for udkant - Sønderborg. God service, gode skoler, institutioner og plejehjem hvor det var trygt at blive ældre. Ja nærhedsprincippet blomstrede og borgerne var engageret.

Naturligvis gik det ikke altid stille af, og det var måske også sundt nok for demokratiet.

Jeg vi gerne her sige tak til de lokalpolitikere, der gennem 90erne var med til at udvikle og gøre bl.a. Gråstenområdet til en dejligt sted at bo.

Men Christiansborg politikerne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen mente det kunne blive meget bedre.

Større kommuner ville skabe effektivitet og bedre økonomi. Kort sagt vi ville få meget mere for skattekronerne. Vi skulle bare give os tid så skulle vi bare se hvor godt det blev.

Tiden er nu gået, kære folkevalgte politikere og hvad har i skabt. Politisk kaos, gæld, tomme bygninger på stribe, nedlagte skoler og plejehjem. Forringet hjemmepleje til de svage, slukket gadelys, for det har vi ikke råde til mere. Jeg stopper remsen af elendigheder her, for den vil blive for lang.

Hvor er den gevinst vi skulle opnå ved kommunesammenlægningerne? Nogle hårdnakkede politikere kalder det udvikling, men hvor er det så lige, kan man med rette vel spørge.

Jeg forstår godt de politikere der har smidt håndklædet i ringen og forladt det demokratiske gedemarked.

Jer er overbevist om, til det forestående kommunalvalg, at vi vil se endnu flere forlade den politiske scene, der må være øretævernes holdeplads nr. 1.

De politiske rammer der er gældende i dag, duer ikke. Man kan kun håbe på at landspolitikerne engang vil indse det og skabe de nødvendige rammer der skal til for at give nærdemokratiet fornyet styrke.