Skolebørnene til eksamen i Minigolf.
 
Idag skulle eleverne så vise, hvad de har lært.
I vinterens løb har 4. klasserne på Nordborg skole øvet sig i at spille en form for minigolf på nogle små baner, som Nord Als Minigolf Klub i samarbejde med Dansk Minigolf Union har konstrueret for at give skolebørnene et indtryk af, hvad minigolf er for noget. Disse baner har været opstillet på skolen. Børnene var alle i alderen 10 - 11 år.
Der har været stor interesse blandt eleverne, og idag troppede så 43 elever fra Nordborg skole sammen med deres 2 lærere op på anlægget på Mosevang fulde af forventning og lyst til at prøve spillet på de "rigtige" baner.
Efter en indledende instruktion, hvor børnene blev inddelt i små hold, kom spillet så for alvor i gang, og de voksne klubmedlemmer tog sig af hver sit hold på vejen rundt på de 17 baner. Anlægget består af 18 baner, men grundet en for stor risiko spilledes der ikke på bane 7 (Nettet).
Ikke uventet for klubbens instruktører blev det en sjov men også vanskelig oplevelse for børnene, hvor de opdagede, hvor svært det kan være at spille minigolf. Alle så dog ud til at have det rigtig sjovt, og flere af børnene demonstrerede gode evner for spillet og præsterede virkelig flotte slag .
Der blev noteret flittigt og talt op, inden man fandt de endelige vindere. Jeg vil ikke her komme ind på en større opremsning af navne men nøjes med at berette, at vinder blev Thomas med fornemme 47 slag. Han var da også pavestolt, da han besteg sejrspodiets 1. plads!
Der var præmieuddeling, og naturligvis kom de bedste en tur op på sejrskamlen, hvor de modtog deres velfortjente hyldest.
Naturligvis var der en bagtanke med dette arrangement, idet klubben håber på at have skabt interesse hos nogle af børnene for spillet, således at de senere dukker op for at lære noget mere om minigolfspillet.
Fra Dansk Minigolf Union var konsulent Jan Nielsen mødt frem, og unionen tager virkelig seriøst på det initiativ, der her er taget for at skabe øget interesse for spillet. Nu håber de involverede parter så på succes, for det er jo blandt ungdommen, afløserne skal findes, såfremt sportsgrenen skal kunne se fremtiden trygt i møde.
Mest læste i dag > Alle
|
Kolding 21.05.2012 - 11.05
|
|
Varde 23.05.2012 - 10.05
|
|
Sønderborg 22.05.2012 - 11.05
|
|
Sønderborg 22.05.2012 - 10.05
|
|
Sønderborg 22.05.2012 - 02.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Haderslev 23.05.2012 - 06.05
|
|
Aabenraa 13.05.2012 - 08.05
|















