Gå til hovedindhold

 
man 5.12.2011        Af Carl Skøtt

Rødt kort til Jesus

 
 

Punkt H har frabedt sig Haderslev Husmenigheds kvaksalveri på gågaden

 

Martin og Ulla Nissen fra Haderslev Husmenighed er kommet i miskredit i julehyggende Haderslev. De benytter ikke den røde hytte, de to lørdage i december har fået stillet til rådighed på gågaden i Haderslev, til det formål, de røde hytter er beregnet til. I stedet bedriver de kvaksalveri, og det er der nu sat en stopper for.

Jeg har bedt om og fået aktindsigt i den penible sag, der mildest talt har stillet Jesus i et uheldigt lys.

Martin har bekendtgjort, at husmenigheden har fået et hus stillet til rådighed af Haderslev Kommune midt på gågaden. Her tilbyder han og hustruen Ulla at helbrede enhver, der er syg, gennem håndspålæggelse i Jesu navn.

Hertil fortæller Louise Schmidt fra Punkt H, at Haderslev Kommune ikke udlejer de røde hytter. Det gør Punkt H og Haderslev Butikker. Martin er nu blevet bedt om at dementere påstanden om, at hytten er lånt af Haderslev Kommune.

De røde hytter lånes gratis ud i december, og meningen var, at de skulle fyldes med julehygge. Mange har henvendt sig for at låne hytterne, bl.a. lokale biavlere og andre, der ville sælgejulenisser med mere. Da Martin henvendte sig om lån af en hytte, var ingen i Punkt H klar over, at hans formål var at helbrede mennesker i Jesu navn.

Louise Schmidt har nu på Punkt Hs og Haderslev Butikkers vegne udover at bede Martin Nissen dementere, at hytten er lånt af Haderslev Kommune, yderligere frabedt sig, at Martin deltager i julehyggen i Haderslev.

Det kalder jeg kontant og hurtig reaktion. Resultatet er, at Martin ikke råder over en hytte på gågaden i endnu en lørdag (efter at den første stort set regnede væk). Jesus har fået det røde kort - ikke den Jesus, hvis fødselsdag de fleste troende fejrer ved juletid, men den Jesus, som Martin giver al ære for, at han kan udrette mirakler og helbrede syge, selv dem med kræft, blot ved håndspålæggelse og bøn i Jesu navn.

Punkt H anfører, at man naturligvis ikke er interesseret i kvaksalveri på gågaden. I december skal der julehygges.

Der knytter sig i øvrigt den kuriøse detalje til Martin og hans specielle form for julehygge, at han fordømmer alle nisser. De er efter hans mening udtryk for, at onde ånder huserer.

Havkatten Calle

 

Facebook







Mest læste i dag > Alle

Kolding 21.05.2012 - 11.05
    

Varde 23.05.2012 - 10.05
    

Sønderborg 22.05.2012 - 11.05
    

Sønderborg 22.05.2012 - 10.05
    

Sønderborg 22.05.2012 - 02.05
    

Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
    

Haderslev 23.05.2012 - 06.05
    

Aabenraa 13.05.2012 - 08.05
    

Billeder

Haderslev Domkirke
Healing-aften i Aabenraa
Haderslev Husmenighed
Gud helbreder
Danskerne vil læse om TRO
Af Stefan Bøgh
Det frie valg - en skrøne?
Når ondskaben sætter dagsorden.
Friluftsgudstjeneste ved Lendemark Skovsø