Gå til hovedindhold

 
tor 25.8.2011        Af Palle Graversgaard

Pumperne holder Tønder tør

 
 

Bagvandet under kontrol i Tønder

Det har regnet i sommer. Både juli, men især her i august har det stået ned.

I århundreder frem til 1930 var bagvandet et stort problem for hele Tønder-marsken.

Områdets lavere dele blev nemlig oversvømmet af det man kalder bagvandet. Vand fra Vidåen, Grønå og Sønderåen, som afvander et stort område både nord og syd for grænsen.

Efter genforeningen i 1920 besluttede Folketinget i 1923 at problemet skulle løses. Som sagt så gjort.

Staten betalte 2/3 af udgiften og resten måtte betales lokalt. Prisen blev i datidens penge 6 mill. kr.

Byggeriet af 80 km ådiger, mange nye afvandingskanaler og pumpestationer, som den ved Lægan stod på fra 1926 til 1930.

Siden har Tønder udviklet sig som Marskens hovedstad. Byen breder sig nu over områder, som før 1930 ville være truet af oversvømmelse. Tænk blot på Tønder-hallerne og Holmeskolen.

Landbruget nyder også godt af afvandingskanalerne og pumpestationerne, som holder vandstanden i god afstand fra terrænet og gør marsken til et kornkammer og godt græsningsareal.

Som lokal folketingskandidat vil jeg mene at tiden nu er inde til at se på Brede Å.

Her har vi hvert år problemer med vand på markerne i dele af Ballum-marsken fra Bredebro og ud til Ballum Sluse.

Et areal på 25 km2 ligger meget lavt. Det er derfor vanskeligt at dyrke, når vandet stuver op i Brede Å og breder sig ud i de mange kanaler helt ind mod Visby.

Netop i disse dage er høsten truet på mange af markerne i området. Grødeskæringen er blevet for ringe, siger landmændene.

Men der skal mere til at sikre området. Ikke mindst med de ekstreme regnvejr vi skal forvente i fremtiden og de varslede stigninger i havspejlet på 0, 3 - 0,6 meter frem til år 2100.

Med lidt omtanke kan vi både få spændende natur og et givtigt landbrug ved at dige langs Brede Å. Jeg vil arbejde for at vi får undersøgt forholdene. Så må vi senere se om Staten skal hjælpe vores egn, som dengang i 1926 - 30.

Måske kan vi om nogle år se sort sol i rørskove langs Brede å, som vi ser det ved Magisterkogen hvor Vidåen har sit løb.

Palle Graversgaard, Bredebro

Tønder-egnens lokale folketingskandidat

www.palle-graversgaard.dk

 

 

Facebook







Mest læste i dag > Alle

Kolding 21.05.2012 - 11.05
    

Varde 23.05.2012 - 10.05
    

Sønderborg 22.05.2012 - 11.05
    

Sønderborg 22.05.2012 - 10.05
    

Sønderborg 22.05.2012 - 02.05
    

Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
    

Haderslev 23.05.2012 - 06.05
    

Aabenraa 13.05.2012 - 08.05
    

Billeder

Torvedage i Oksbøl
Landbrug i Burkina Faso....Startet af  PIONER AFRIKA
Fra samme landbrug
Vand gir liv...
Liv gir vand
Vand gir mad
farligt vand
mig selv i oversvømmelser
Kammerslusen ved Ribe