Ottersbøljagt
 
Ottersbøl Rideklub holdt Ottersbøljagt med 35 deltagere på tur i Nationalparken
Knap var tonerne fra jagthornenes velkomstmelodi forstummet før de 35 ryttere satte af sted i samlet trop efter rævene( Susanne og Carina). Da havde de fleste heste stået og stampet uroligt i længe af glæde over den forestående tur. Og så var Ottersbøl Rideklubs årlige Ottersbøljagt i fuld gang.
Afsted gik det! Først langs med vejen, men senere gik det i god fart igennem majsmarken med kurs mod marsken. Her mødte de en flok jægere på jagt. De lod heldigvis både ” ræve” og heste passere, og så fortsatte rytterne ud forbi Markmandshuset og videre ud af markmandsstien ude i Nationalparken. En dejlig fri natur at ride i, var der mange der bemærkede. Mange lagde også mærke til den kæmpe flok gæs der lettede, da rytterne kom for tæt på dem.
Nogle af de store udfordringer var 2 træbroer over vandløbene, der skulle passeres undervejs. Nogle kom let over, men mange heste måtte overtales til at passere og enkelte måtte trækkes over – men over kom de alle.
Næste udfordring var forhindringsspring i Mjolden. Mange tog imod denne udfordring og det var et flot syn, når små og store heste fløj hen over marken i fuldt firspring og fortsatte i fin stil over springene.
Så sattes kursen hjemad, ned gennem Mjolden gik det, med kirken som malerisk baggrund. Videre gennem skoven og så blev der igen mødt med et par spring af forskellige udfordrende slags på stubmarken i skoven. Nu var hestene lidt mere trætte, og kun de mest ivrige springryttere valgte nu at flyve over halmballer m.m.
Og så blev det tid til opløbet.
Her blev resultaterne følgende:
Pony kat lll :
- 1. Cecilie Salling på Tequila
- 2. Ditte Juhl Schmidt på Dixie
- 3. Louise Dahlmann på Coco
Pony kat ll :
- 1.Hanne Houlild
- 2. Laura Nikolajsen på Nikita
- 3. Anne Sofie Lauersen på Emir
Pony kat. l
- Maria Rasmussen på Isabella
- 2. Lene Rahr på W-power
- 3. Nicole Cortsen på Chip
Hest:
- Susanne Sørensen på April
- 2. Nicole Iwersen på Shakira
- 3. Pernille Sørensen på Amigo
De to jagthornblæsere Kim Aabling og Finn Svendsen sørgede for en stemningsfuld indledning og afslutning på Ottersbøljagten.
Mest læste i dag > Alle
|
Kolding 21.05.2012 - 11.05
|
|
Varde 23.05.2012 - 10.05
|
|
Sønderborg 22.05.2012 - 11.05
|
|
Sønderborg 22.05.2012 - 10.05
|
|
Sønderborg 22.05.2012 - 02.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Haderslev 23.05.2012 - 06.05
|
|
Aabenraa 13.05.2012 - 08.05
|














