Noget godt er aldrig for småt
 
Politisk frase er ødelæggende for mindre samfund
En af de politiske fraser, vi hører gang på gang er: Noget kan altså også blive for småt! Dermed skaffer politikerne sig alibi for at centralisere - og for at nedlægge små og mindre enheder i lokalsamfundene. Borgerne i de større byer reager ikke. Det vedkommer jo ikke dem, at mindre samfund mister noget - og protester fra borgere i mindre samfund lyttes der ikke til.
Naturligvis er det rigtigt, at noget kan blive for småt. Hvis Haderslev Kommune på den højtprofilerede havnefront i Haderslev rejser en statue af Frihedsgudinden, der er én meter høj, og proklamerer, at Haderslev nu på verdenskortet rager lige så højt op som New York, så er det for småt.
At påstå, at Himmelbjerget er et bjerg, der rager op i himlen, er for småt. At sætte politisk automatsvarer på vedrørende noget, der er mindre end noget, der er større, er også for småt - for småt tænkt.
Haderslev Kommune nedlagde bl.a. Simmersted Skole, og på ruinerne af den kommunale skole har en privatskole rejst sig. Objektivt set og gennem kommunale helhedsbriller må den altså være for lille, for det var, hvad politikerne konstaterede forud for nedlæggelsen. Eleverne, forældrene og lærerne synes noget andet. De er glade for Simmersted Skole, og alle føler, at landsbyskolen sin lidenhed til trods er en god skole.
Er den så for lille?
Altså, er den for lille, når alle, den har betydning for, synes, at den er god?
Selvfølgelig ikke. Noget, der er småt, kan også være godt - og det sidste tæller mere end det første. Det er faktisk godt, at noget er småt. Det er deraf, storhed gror.
Havkatten Calle
Mest læste i dag > Alle
|
Kolding 21.05.2012 - 11.05
|
|
Sønderborg 22.05.2012 - 11.05
|
|
Sønderborg 22.05.2012 - 10.05
|
|
Varde 23.05.2012 - 10.05
|
|
Sønderborg 22.05.2012 - 02.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Haderslev 23.05.2012 - 06.05
|
|
Aabenraa 13.05.2012 - 08.05
|










