Den danske Folkekirke
 
Folkeafstemning
Igen er Den danske Folkekirke i medierne, grundet igen en vis uoverensstemmelse blandt præster indbyrdes og tilsyneladende også biskopper. Der har været og er stadig en uoverensstemmelse vedr. kirkelige vielse af fraskilte fra en tidligere kirkelig vielse. Det samme gælder kirkelige vielser af homoseksuelle par og ditto lesbiske par.
Vi har en styreform i folkekirken, hvor staten er dens overhoved ren forretningsmæssigt, hvilket den fra tid til anden også benytter sig af, hvem husker ikke salmebogs fornyelsen for år tilbage, den blev forsøgt tilbagekaldt af kirkeministeriet, men det var ikke den første, og nok heller ikke den sidste tvist!
De der er medlem af folkekirken, betaler deres medlemskab via statens opkrævning af Kirkeskat, og det er op til en selv, at melde sig ud, men det var ikke op til os selv at melde os ind, det skete bare helt automatisk! Men hvis nu vi legede med den tanke, at få adskilt kirken og staten, og dermed ophørte kirkeskatten, og hvis man så gerne vil støtte Folkekirken, som så nu får navnet til at klinge mere rent, får man tilsendt et indbetalingskort, alle vore navne har de jo via vores CPR nr.
Det kan ikke være rigtig, at der er præster som ikke vil give en kirkelig vielse som før beskrevet ovenstående, og så er der dem som godt vil, men med et andet ritual, det samme gælder vore biskopper, de er jo heller ikke enige i fortolkningerne af de spørgsmål.
Det med at Folkekirken altid har været sammen med staten, og er en del af vor kultur, nuvel men det er en del af vor nyere kultur, sådan har det jo ikke altid været, det er vel mere en tradition! Bevares, vi kan til en hver tid melde os ud, men jeg tror, at når man ikke gør det, er det fordi, at en død slægtning vil give de efterladte problemer med dens begravelse.
Selv overvejer jeg om jeg vil fortsætte mit medlemskab i Folkekirken, for jeg syntes ikke at den lever op til det, at følge med tiden i vores samfund og den nye kultur der er i fuld gang, derfor lad os få en folkeafstemning om Folkekirkens fremtid.
Mest læste i dag > Alle
|
Kolding 21.05.2012 - 11.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Kolding 21.05.2012 - 09.05
|
|
Sønderborg 22.05.2012 - 10.05
|
|
Aabenraa 21.05.2012 - 08.05
|
|
Varde 21.05.2012 - 12.05
|
|
Varde 19.05.2012 - 09.05
|
|
Haderslev 22.05.2012 - 07.05
|











