i 11. time

verden er hyldet i groteske ekstremer

et fåtal har for meget og de fleste for lidt

få bliver mætte af dage mens millioner af børn

må lade livet før det rigtigt er begyndt

de dårlige nyheder overgår langt de gode i antal

og prioritet

der er mere sygdom og nød end lykke og glæde

på denne klode

de fleste er foruddømt til helvede mens et fåtal

vil få glæde af himmelen.

der er utallige løsningsforslag til menneskets kriser

hvilket har affødt utallige krige på denne blå planet

der er kamp om sandheden skønt den ligger lige for

den gyldne middelvej er vokset til

fordi så få bevæger sig ad den

ubalance og ekstremer er vor største risiko

de kan blive vort farvel til det, der kunne have været

et liv i omsorg, nærhed og tryghed for alle

alle ved det med sig selv

hvem påtager sig opgaven og ansvaret?

sandheden er, at ingen kan gøre det alene

på denne planet er der kun et liv med hinanden

derimod intet liv imod hinanden

vi er som ringe i vandet

der har fælles berøring med hinanden

ingen kan leve uden fællesskabet

fordi der kun er et med hinanden

vi lever i et fælles univers på en fælles klode

vore ressourcer er til fælles gavn

og ikke til berigelse af et fåtal

er vi i 11. time

da har vi ikke megen tid tilbage

til at ændre ubalancerne

ikke megen tid

til at befri menneskeheden fra groteske ekstremer

i erkendelsen af dette

er det tid at række ud til hinanden

så den stærke hjælper den svage

for at også den svage kan blive stærk

og hjælpe andre svage

som igen kan blive stærke

det er som ringe i vandet

med fælles berøringsflade

vi kan vælge en ekstrem verden

eller vi kan vælge hinanden

til fælles gavn.