(Af Peter Nielsen politisk-økonomisk medarbejder)

(Gengivet med tilladelse)

” Genopretningspakken fra maj 2010 skaffer ifølge regeringen 24 milliarder kroner. Reformpakken skal skaffe de resterende 23 milliarder.

De vigtigste elementer i reformpakken handler om tilbagetrækningsalder: Efterlønsalderen sættes op gradvist op fra 2014, og efterlønnen afskaffes helt i 2034. Pensionsalderen sættes gradvist op fra 2019, således at den i 2040 runder 70 år. Desuden er der kun SU i fem år til studerende på videregående uddannelser og ingen SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser. Og så skal der effektiviseres i forsvaret.

Øvrige elementer i pakken er, at væksten i det offentlige forbrug reduceres til godt 0,5 % om året, hvilket er en tredjedel af niveauet i de seneste 10 år. For at nedbringe de offentlige udgifter, indføres et nyt udgiftspolitisk regime med bindende udgiftslofter i hele den offentlige sektor. Tillige prioriteres væksten i det offentlige forbrug til sundhed, uddannelse og forskning. Samtidig med alle disse besparelser videreføres skattestoppet.

Omfattende regneøvelse.

Reformpakken er et stort regnestykke, der bygger på en lang række forudsætninger om fremtidens økonomiske udvikling. Regeringen forventer eksempelvis, at den private beskæftigelse øges med 125.000 pga. reformpakken og ” normaliserede konjunkturer ”. Det sidstnævnte betyder, at krisen er overstået og ikke kommer igen.

Man kan sige meget om regnedrengene i Finansministeriet, men de er grundige, og hvis man har tid til at læse deres tykke rapport, kan man studere de mere detaljerede forudsætninger for regnestykket. Det er afslørende læsning.

Det forudsættes eksempelvis, at BNP vokser med 2 % om året og  det private forbrug med 2,4 % om året. Økonomerne er også meget optimistiske på de arbejdsløses vegne, for i krystalkuglen falder ledigheden fra de nuværende 4 % til 3,4 % og holder sig på dette niveau gennem hele forløbet.

Lønkvoten falder fra godt 67 % i dag til 64 % i 2015 og holder sig på dette niveau. Det betyder ikke, at reallønnen falder, men at væksten i økonomien tilfalder lønmodtagerne i mindre grad end i dag, sådan at lønninger kommer til at udgøre en mindre del af den samlede økonomi.

Olieprisen falder i Reformpakken til omkring 100 Dollar allerede i år og holder sig på dette niveau alle årene.

Usympatisk politik.

Pakken indebærer, at den laveste tilbagetrækningsalder stiger med 10 år frem til 2040. Det vil ramme svage og nedslidte hårdt.

De manglende 47 milliarder kr. svarer i øvrigt helt præcist til regeringens skattelettelser i 2011. Desuden vil det fortsatte skattestop og topskattelettelserne i 2014 udhule skattegrundlaget yderligere. Hullet i statskassen er med andre ord lavet af regeringen selv.

Der er også i pakken en klar opprioritering af det private forbrug, som vil vokse flere gange hurtigere end det offentlige forbrug. I 2020 vil det private forbrug således være 24 % større end i dag, mens det offentlige forbrug vil være stagneret.

Den lave vækst i det offentlige forbrug, med prioritering af sundhed, undervisning og forskning vil føre til markante nedskæringer på andre områder i den offentlige sektor, for alene udgifterne til ældreomsorg vil vokse markant i de kommende år.

Fagligt værdiløs.

Men pakken vil ikke kun forøge privatisering, nedskæringer, nedslidning og ulighed. De forudsætninger, som reformpakken hviler på, er nemlig meget urealistiske, så resultatet af pakken vil være meget værre end regeringens overoptimistiske verdensbillede.

For hvor skal de 125.000 private jobs og hermed de mange skattemilliarder komme fra?

Forudsætningerne om høj vækst alle årene i BNP og det private forbrug er meget urealistiske. Den gennemsnitlige vækst i 00 ´erne var under 1 %., og væksttendensen fremover er endnu lavere.

Højkonjunkturen i midt 00´erne skyldtes primært boligboblen, faldende renter og store lønstigninger. De kommende år byder på præcis det modsatte.

Det mest sandsynlige er, at den økonomiske krise fortsætter, og at reformpakken vil gøre krisen endnu dybere.”

Når man tager ovenstående i betragtning, er det klart, at regeringens reformpakke ikke er lavet for de socialt svage i Danmark. DF´s eklatante løftebrud står også klart, da det viser sig, at efterlønnen afskaffes helt i 2034, hvilket man gang på gang har bedyret, at man under ingen omstændigheder ville medvirke til. Det står også klart, at der er 2 forskellige veje i dansk politik. Nemlig en borgerlig-liberal spare og nedskæringskurs og en rød investeringskurs. Valget er vort om senest 5 ½ måned.

( Borgerjournalist Stefan Bøgh )