Vojens Pigeklub
 
Sommerafslutning med KROLF
Vojens Pigeklub plejer at afslutte sæsonen med en cykeltur ud i det grønne i juni måned.
I år havde vi valgt at lave noget helt andet, så turen var henlagt til Bevtoft Krolfbane.
30 forventningsfulde ”piger” mødte torsdag aften op på Krolfbanen medbringende støvler, paraply og regnfrakke……
De fleste af pigerne havde aldrig prøvet at spille krolf før, så for dem var det ekstra spændende at se, hvad det gik ud på. Der var flinke hjælpere til stede som hjalp os i gang, og så gik vi eller på med krum hals. Store udfordringer på de 3 baner. Rigtig sjovt.
Vi havde en rigtig hyggelig aften og vejrguderne havde sørget for det smukkeste Krolf-vejr, så regntøjet kunne blive i taskerne. Efter anstrengelserne blev pigerne trakteret med landgangbrød m.m. som blev indtaget i den dejlige hytte, der ligger ved krolfbanen.
Til andre foreninger, der har brug for nye oplevelser så vil jeg anbefale Jer at tage ud til Bevtoft Krolfbane. Den er smukt anlagt i bakket terræn, hvilket byder på ret store udfordringer. Derudover forefindes der et dejligt hus, hvor man kan hygge sig efter spillet. Og ikke mindst er der toilet på pladsen! Super - tak for en dejlig aften til Bevtoft Krolfklub.
Det har været en forrygende sæson i Vojens Pigeklub – rigtig mange deltagere til de forskellige arrangementer, så vi glæder os til at udsende næste sæsons program i begyndelsen af august måned. Det er spækket med gode og spændende arrangementer, hvor der vil noget for enhver smag.
Mest læste i dag > Alle
|
Sønderborg 04.05.2013 - 09.05
|
|
Sønderborg 17.05.2013 - 05.05
|
|
Esbjerg 08.05.2013 - 11.05
|
|
Haderslev 13.05.2013 - 09.05
|
|
Varde 17.05.2013 - 10.05
|
|
Aabenraa 17.05.2013 - 09.05
|
|
Sønderborg 15.05.2013 - 11.05
|
|
Sønderborg 16.05.2013 - 05.05
|











