Gå til hovedindhold

 
lør 28.1.2012        Af Preben Bonde

Tandslet Friskole har arbejdet med geocaching

 
 

Tandslet Friskole har i januar arbejdet med geocaching i natur/teknik-timerne

Midgård (4. - 6. klasse) på Tandslet Friskole har i januar arbejdet med geocaching i natur/teknik-timerne. Geocaching er en verdensomspændende, brugerstyret 'leg', hvor bøtter, kasser og dåser gemmes på interessante steder, så andre kan finde dem. På hjemmesiden www.geocaching.com indtastes koordinaterne til skattens gemmested, og ved hjælp af en gps eller smartphone, kan man så finde frem til stedet. Mange caches er gemt på spændende steder - ruiner, skove, strande, bygninger, og andre caches er gemt, så finderen får en naturoplevelse eller et vue ud over en smuk udsigt.
 
Midgård startede med at finde geocachen, der er gemt ved lægehuset i Tandslet. Det er en lille mikro-cache med en logbog, hvori vi skrev, at vi havde fundet den. Vi loggede også vores fund på hjemmesiden www.geocaching.com. Der er et par forskellige caches i Tandslet, bl.a. også en cache ved Sydalshallen. Midgård har desuden gemt to yderligere caches - en i Ollundsbjergskoven og en i Holballe. Begge caches kan man finde koordinater til på www.geocaching.dk (find kortet under menupunktet caches). Alle er velkomne til at prøve at finde klassens caches. De er gemt godt, så man skal have øjnene med sig. I Midgårds caches er der en logbog og nogle små bytteting. Man kan også være heldig at finde en travel bug, hvis en tidligere finder har lagt sådan en i cachen. En travel bug må man ikke beholde, men man skal hjælpe den videre i sin rejse fra cache til cache. Nogle travel bugs kommer langvejs fra - vi har bl.a. fundet en fra Holland.
 
Geocaching er en leg for alle - og den er meget børnevenlig. Geocachere får en masse frisk luft og dejlige naturoplevelser, når de vandrer rundt med gps'en og leder efter skatte. Der er også by-caches og endda også geocaches, der kun kan findes om natten. Når man går rundt og leder efter geocaches, ser man på stedet med helt nye øjne. Pludselig lægger man mærke til nye detaljer, fordi man har et mål med turen. Når klassen skal på lejrskole i Silkeborg i foråret, skal der helt sikkert kigges efter geocaches.
 

Facebook







Mest læste i dag > Alle

Kolding 21.05.2012 - 11.05
    

Kolding 21.05.2012 - 09.05
    

Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
    

Haderslev 22.05.2012 - 07.05
    

Aabenraa 21.05.2012 - 08.05
    

Varde 21.05.2012 - 12.05
    

Sønderborg 19.05.2012 - 03.05
    

Kolding 21.05.2012 - 11.05
    

Billeder

Skolen i Skærbæk
Sofie og Athena
Sarah og Rikke
Pernille og Stine
Mads og Mathias
Shanna
grønt flag 1
grønt flag 2
Byggelegeplads ved Esbjerg Højskole.