"På kanten af livet"
 
Tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen holder foredrag i Løjt
Per Larsen, tidligere chefpolitiinspektør i København, besøger onsdag d. 22. februar kl. 19.30 Løjt Forsamlings- og Kulturhus med sit foredrag ”På kanten af livet” . Han blev for alvor kendt, da han blev pressetalsmand for Københavns Politi, og vi husker ham fra utallige indslag i tv, hvor han er kommet med sine kontante - og til tider bramfrie - oplysninger om og bemærkninger til døgnets hændelser, i det væsentlige inden for politiets verden. Per Larsen har ofte været i skudlinjen, når uroen i Københavns gader skulle diskuteres, og der har aldrig manglet opgaver i hans lange karriere hos politiet.
Men også udenfor politiet har Per Larsen taget sine kampe, især hans egen kamp mod kræften. I 2008 blev han ramt at nyrekræft og fik om sommeren fjernet den ene nyre. Denne barske oplevelse tacklede han med utroligt overskud. Han havde en ukuelig optimisme og kom hurtigt ”op på hesten” igen. Han genoptog sine løbeture og gennemførte nytårsaften 2008 en halvmaraton. I januar 2009 fik han et tilbagefald og måtte igen på operationsbordet, hvor han fik fjernet den ene binyre. I foredraget, vil Per Larsen fortælle om sine mange år i politiet med mange morsomme oplevelser. Han vil også fortælle om, hvordan hvad kræftsygdommen har betydet for hans liv og livssyn.
Det er Løjt Lands Foredragsrække, der står bag arrangementet. Billetter koster 100 kroner og kan bestilles på telefon 7461 7830 eller købes ved indgangen. Kaffe og småkager er inkluderet i billetprisen.
Mest læste i dag > Alle
|
Kolding 21.05.2012 - 11.05
|
|
Kolding 21.05.2012 - 09.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Haderslev 22.05.2012 - 07.05
|
|
Aabenraa 21.05.2012 - 08.05
|
|
Varde 21.05.2012 - 12.05
|
|
Sønderborg 19.05.2012 - 03.05
|
|
Kolding 21.05.2012 - 11.05
|











