Fritstillingen af kommunaldirektør Henrik Græsdal er naturligvis ikke kommet bag på alle, men det er en meget begrænset kreds, der har konkret viden om de magtkampe, der er gået forud på rådhuset i Haderslev.

Den afgørende beslutning i byrådet tirsdag blev truffet af byrådsmedlemmer, der for hovedpartens vedkommende var total uforberedte, men de kunne ikke andet end følge deres borgmesters, Jens Chr. Gjesing, opfordring til at fritstille kommunaldirektøren og sparke ham ud med halvandet års løn i bagagen. Uden en gensidig aftale var det, der reelt var en fyring på gråt papir, sandsynligvis blevet endnu dyrere for kommunen.

Den lille passus om, at Henrik Græsdal havde problemer med at få familien flyttet til Haderslev, er alene tilføjet på Henrik Græsdals foranledning. Den gør det lettere for ham at finde et andet topjob, fordi den mildner indtrykket af, at han var den forkerte mand på den forkerte plads.

Hvad der reelt er sket på rådhuset i nogle dramatiske dage forud for fritstillingen, forbliver sandsynligvis indhyllet i tåge, men det er ikke nogen hemmelighed, at Henrik Græsdal af underordnede blev betragtet som værende uden nødvendig faglig indsigt, usynlig og visionsløs, og at han, når han agerede, forholdt sig til bagateller, som kommunaldirektører sædvanligvis ikke beskæftiger sig med. De første gnidninger opstod allerede i den første uge af Henrik Græsdals ansættelse

Af samme årsag har arbejdsklimaet i direktionen været på konstante kuldegrader, men det må alligevel have slået gnister, der har involveret de mest magtfulde politikere i byrådet. Af uransagelige grunde mener de samme ikke, at borgerne, der har betalt lønnen til den højst betalte embedsmand i kommunen, har krav på en forklaring.

Derved skabes grundlag for opbygning af myter. Har det fx spillet ind, at Henrik Græsdal på den kommunale nytårskur meldte aktivt ud, at den sløve erhvervspolitik i kommunen skal rettes op - underforstået: Tidligere er der gjort alt for lidt og tidligere omfatter også den tid, da direktør Rune Larsson var chef for hedengangne UCH?

Har det spillet ind, at direktør Charlotte Scheppan var ansøger til den stilling, som Henrik Græsdal endte med at få?

Det er alt sammen gisninger, der alene kan tilskrives de politikere, der har indsigt, og som samtidigt mener sig berettiget til at gemme sandheden for borgerne. Det fører naturligt til spørgsmålet: Hvor mange ubehagelige sandheder gemmer de derudover for borgerne?

Havkatten Calle