Kyndelmisse - Lichtmess !
 
Haderslev Domkirke 5. februar 2012. kl. 16.30.
Tre dage efter kalenderens kyndelmisse-dag, midt i venterens kulde og sne, kaldte Haderslev Domkirkes klokker til "lysmesse". "Lysmessen" er en gammel katolsk tradition, der i vores Lutherske Kirke er videført i en form tilpasset vores kirkelige overbevisning. Oprindelig blev de lys der gennem året skulle bruges i de katolske messer indviet ved denne tjeneste, Idag er netop lysene med til at løfte vore vinterfrosne og mørke sind op i lyset og forventning om kommende lyse sommertider. Denne søndag oplevede vi skiftende skriftlæsninger og lystænding i Domens syv armede lysestage. Det var kormedlemmer og personer fra menigheden, der på skift læste teksterne og tændte lysene i denne fælles dansk-tyske gudstjeneste, der liturgisk blev foregivet af sognepræsterne Christa Hansen og Kirsten Münster. De kirkemusiske indslag var lagt i hænderne på Domkirkens ungdomskor, under ledelse af organist Thomas Juul-Berg, og organist Kristian Lomholdt sad ved orgelerne. Ialt 8 korsatser sang ungdomskoret på det kirkemusikalske høje stade, som er så kendetegnende for det store og velklingende kor, der i sjælden grad højner såvel gudstjenester som andre sammenhænge hvor koret medvirker. Flere af korsatserne var under lysmessen ledsaget af orgel og violin solister. Vi sang den salme som hører vinteren til "Her vil ties, her vil bies", foruden 3 andre salmer. Vi var ved alterbordet, og følte alle stor samhørighed i hele denne gudstjeneste, lyskilderne til ære. Det er en højtidelig og god tradition som Domkirken efterhånden har skabt med disse kyndelmisse lysmesser.
Tak til alle medvirkende for en stor oplevelse.
Mest læste i dag > Alle
|
Kolding 21.05.2012 - 11.05
|
|
Kolding 21.05.2012 - 09.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Haderslev 22.05.2012 - 07.05
|
|
Aabenraa 21.05.2012 - 08.05
|
|
Varde 21.05.2012 - 12.05
|
|
Sønderborg 19.05.2012 - 03.05
|
|
Kolding 21.05.2012 - 11.05
|










