Klokkeringning
 
Morgen og aftenringning
Toftlund d. 17/2 2012
Vedr. TV indslag med Biskop Erik Holm Århus stift torsdag d. 16/2 2012.
Efter at have set indslaget fra Thorsted, hvor menigheden var sluppet for at skulle høre på morgen og aftenringning. Vil jeg gerne give udtryk for lidt forundring, når man under kirkeministeriet kan læse i deres vejledning for klokkeringning af 1993, hvor der står, citat” Hver morgen og aften og som indledning til gudstjenester ringer klokkerne for at opfordre til bøn og andagt.” Og videre kan man læse, at morgen og aften ringning siden middelalderen har påmindet menigheden om at holde andagt før det daglige arbejdes begyndelse og ved dets slutning.
Morgen og aftenringning hører blandt vore ældste traditioner. Der står endvidere i vejledningen, at hvis de skal bevare deres betydning, bør menigheden til stadighed mindes om formålet med dem.
I det lys kan det synes lidt underligt, i en tid med fokus på den danske folkekirke, at en Biskop står frem i fjernsynet og siger at det for ham er fint nok bare med ringning til gudstjenesterne. På den måde kan vi komme til at ende som med morgensangen i skolerne, at skal man synge, er fint nok bare at komme hen i kirken om søndagen. Det handler vel også lidt om mission. Kunne man forestille sig der ikke blev ringet til bøn i de sydlige lande.?
Som ansat ved den danske folkekirke, nyder jeg dagligt lyden af kirkens klokker, og sker det en enkelt gang at man er kommet til at slukke for dem, så har jeg helt sikkert naboerne på besøg, så klokkerne ringer igen ved næste ringning.
Jes Jessen
Kirkegårdsleder
Toftlund Kirke
Mest læste i dag > Alle
|
Kolding 21.05.2012 - 11.05
|
|
Kolding 21.05.2012 - 09.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Haderslev 22.05.2012 - 07.05
|
|
Aabenraa 21.05.2012 - 08.05
|
|
Varde 21.05.2012 - 12.05
|
|
Sønderborg 19.05.2012 - 03.05
|
|
Kolding 21.05.2012 - 11.05
|











