Gå til hovedindhold

 
man 20.2.2012        Af Kai Bayer

Hvem skal nu betale ....

 
 

Jo, kære Flemming, jeg forstår udmærket dine - og arbejdsgruppens tanker. Men der skal så mange millioner til at skabe det "ÆldreCenter" som du forestiller dig, at det ligger langt udenfor byrådets muligheder.

At opføre et plejecenter / et ÆldreCenter som skitseret i dit indlæg er nemlig et yderst kompliceret puslespil af finansieringsmuligheder.

Ældreboliger kan opføres af private bygherrer efter godkendelse af byrådet. Herefter finansieres de 14% af anlægssummen direkte af kommunen. Resten af lån. Hvis en ældrebolig står tom, skal kommunen betale huslejen.
Og nyt støttet ældreboligbyggeri må fra 2012 ikke overstige en ramme på 22.080 kr. pr. m2, og de skal desuden overholde de nye energirammer fra 2015. Det betyder, at der formentlig ikke opføres nye ældreboliger på et areal, hvor der skal nedrives bygninger, så kan rammen... ikke overholdes.

Det største behov for ældreboliger vil vi se i Billund i de kommende år. Billund vil gå fra at være en relativt ung by, til at få en stor vækst i antallet af +70 årige.
Det skal vi tage hensyn til i planlægningen i perioden 2014 til 2020.

Plejeboliger kan godt sammenbygges med ældreboliger, men vi skal være absolut sikre på, at velfungerende ældre vil bo sammen med meget svage og meget plejekrævende ældre. Står ældreboligerne tomme er det penge direkte ud af kommunekassen.

Plejeboliger finansieres ligesom ældreboliger. MEN: hvis en privat investor bygger dem, skal Billund kommune deponere det beløb, som plejeboligerne koster. Det er altså ingen fordel at få en privat til bygge plejeboliger.

Resten af arealerne i et såkaldt ÆldreCenter vil være servicearealer, De skal for næsten 100% vedkommende finansieres direkte fra kasse 1.
 
Hvis man derimod kunne opføre et ÆldreCenter uden plejeboliger, men med ældreboliger og fællesfaciliteter, der blev finansieret af en privat bygherre, og med privat brugerbetaling for disse lokaler kan jeg ikke se nogen problemer med at opføre et sådant center. Men det er mit indtryk, at man normalt forventer, at det er kommunen, der skal betale for driften og vedligeholdelsen af den slags faciliteter. Og de næste mange år skal man ikke forvente, at kommunerne må udvide deres serviceudgifter.
 
I planerne for en udbygning ved Sydtoften indgår etablering af en række aflastningsboliger. De skal bl.a. bruges for at undgå meget dyre sygehusindlæggelser og for at pleje ældre, der kommer hurtigt hjem fra et sygehusophold.
Derfor ser jeg gerne, at både sygeplejen og sygeplejeklinikken opføres ved Sydtoften. Og så skal der selvfølgelig fortsat være dagtræningscenter ved Sydtoften. Det skal også styrke de ældre, der kommer tilbage fra et krævende sygehusophold.

Og konklusionen: Ja, Kai Bayer tænker igen i kroner og ører i stedet for at være visionær. Men i socialudvalget og i byrådet kan vi ikke selv trykke pengesedler. Uanset de rigtige, de gode og de visionære tanker om et ÆldreCenter i Grindsteds bymidte, så skal byrådet prioritere.
Under alle omstændighed må midtbyens ældre også være opmærksomme på, at uanset hvad der besluttes af ændringer i byrådet, så ønsker et enigt byråd, at alle mødefaciliteter på Mødestedet fungerer videre efter de samme principper og aftaler som i dag.

 
Ps: Som medlem af Grindsteds Kartoffellaug håber jeg, at Grindsted Landbrugsskole finder det i orden, at jeg illustrerer mit indlæg med et foto fra Valdemarsdag, hvor bl.a. Sydtoften fik friske kartofler serveret !
Kai Bayer
Formand for social og sundhedsudvalget i Billund kommune
 

Facebook







Mest læste i dag > Alle

Varde 16.05.2012 - 10.05
    

Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
    

Haderslev 16.05.2012 - 11.05
    

Varde 17.05.2012 - 12.05
    

Kolding 17.05.2012 - 07.05
    

Sønderborg 13.05.2012 - 08.05
    

Tønder 16.05.2012 - 11.05
    

Haderslev 17.05.2012 - 06.05
    

Billeder

Kassesystemet er lige så sovende som min hund
Haderslev Kommune svigter og jeg får ikke min husleje eller mit hus
En glad formand, Margit Petersen
Nye reoler og nye bøger
Nye gulve og lofter, lyst og indbydende
Børneafdelingen er også klar til at modtage gæster
To x Bente fra Sønderborg under formiddagsmødet på Nordborg Bibliotek
Formand Børge og Peter arbejder
Dagens redaktør Lene under arbejdet