Gennemtræk i byrådet
 
SF-suppleant indtræder i Haderslev Byråd i stedet for Mathias Bak, der selv kom ind via en suppleantplads
Det er ikke kun i den administrative top i Haderslev Kommune, der er et gevaldigt gennemtræk. Det gælder også for det 31 mand store byråd.
I sig selv er det ikke uventet, at unge Mathias Bak fra Haderslev og SF er den næste, der forlader byrådet. Det har hele tiden ligget i kortene, at han ville drage fra Haderslev før byrådsperiodens udløb for at videreuddanne sig. I første omgang rejser han dog nu til København for at tage et sabbatår - med arbejde.
Han kom selv ind i byrådet som suppleant for SFs topscorer ved kommunalvalget i 2009, Yrsa Theisen, Haderslev, der desværre bukkede under for kræft. Han bliver dermed den første suppleant, der skal erstattes af en suppleant. Hans plads i byrådet overtages af Kresten Andersen, Vojens, der fik 120 personlige stemmer. Ny 1. suppleant i SF er Torben Jørgensen, Vester Lindet, der fik 67 personlige stemmer.
Mathias Bak på bare tyve år har haft erfarne Bent Iversen, Haderslev, som mentor. Han har desuden været politisk beskyttet gennem sin deltagelse i den røde flertalsgruppe. Kresten Andersen har en del mere politisk tyngde og erfaring - bl.a. som SF-formand.
Skiftedag er 1. marts. Det betyder, at Mathias deltager i sit sidste byrådsmøde 28. februar, hvorefter Kresten Andersen 1. marts indtræder i de udvalg, Mathias indtil da sidder i.
De eneste partier, der fortsat er repræsenteret af alle de medlemmer, der ved selve valget fik stemmer nok til en plads i byrådet, er de tre små partier, Dansk Folkeparti, Slesvigsk Parti og de konservative, der dog samlet kun råder over fire pladser i byrådet.
Havkatten Calle
Mest læste i dag > Alle
|
Varde 16.05.2012 - 10.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Haderslev 16.05.2012 - 11.05
|
|
Varde 17.05.2012 - 12.05
|
|
Kolding 17.05.2012 - 07.05
|
|
Sønderborg 13.05.2012 - 08.05
|
|
Tønder 16.05.2012 - 11.05
|
|
Haderslev 17.05.2012 - 08.05
|










