Everybody's Talking
 
Toppen af Rock og Pop
Billy Cross og drengene borger for kvaliteten
Ensted Folk- og Viseforening har i slutningen af marts inviteret blues og rock-ikonet Billy Cross til Stubbæk Forsamlingshus.
Rocklegenden, Popdrengen og Kongen af Ribe forkæler publikum med fabelagtige fortolkninger af historiens store rock/pop-klassikere Everybody’s Talking er et levende musikalsk bevis på, at 1+1+1 kan give meget mere end 3.
Trioen bestående af bluesguitaristen Billy Cross, Jimmy Colding (Zididada-forsanger) og guitaristen Lars Maasbøl giver publikum valuta for pengene. Fremragende sange smelter sammen med ægte og erfarent musisk talent og spilleglæde. Showet bindes elegant sammen af dreven humor, godmodige indbyrdes drillerier og afslappet overskud. Resultatet bliver et musikalsk sit-down comedy show, hvor publikum skiftevis må holde sig på maven af grin, og på kæben af benovelse. Igennem flere år har Everybody’s Talking levet op til sit bandnavn og høstet larmende bifald fra udsolgte koncertsale landet over. Snakken går, bogstavelig talt, når Rocklegenden, Popdrengen og Kongen af Ribe forkæler publikum med fabelagtige fortolkninger af historiens store rock/pop-klassikere. I koncerten svøber nye numre sig perfekt ind i det eksisterende repertoire. I 2010 udgav trioen et nyt album. Koncerten bliver en uimodståelig blanding af publikumsfavoritter og nye hits.
Der er virkelig noget at glæde sig til, når trioen, der spænder over to generationer, serverer deres show på scenen i Stubbæk kl. 20.30 lørdag d. 31. Marts. Billetter kan købes hos Olivia, Storegade 11, Aabenraa, Musikbutikken, Østergade 72, Rødekro eller Blomsterbinderiet i Stubbæk. Der kan også bestilles på tlf. 6014465 eller på www.ensted-folk.dk
Mest læste i dag > Alle
|
Varde 16.05.2012 - 10.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Haderslev 16.05.2012 - 11.05
|
|
Varde 17.05.2012 - 12.05
|
|
Kolding 17.05.2012 - 07.05
|
|
Sønderborg 13.05.2012 - 08.05
|
|
Tønder 16.05.2012 - 11.05
|
|
Haderslev 17.05.2012 - 08.05
|











