En vinterdag der gør livet værd!
 
4H – en flittig HÅND – et kvikt HOVED – et varmt HJERTE – et godt HELBRED.
Det mest pragtfulde solskinsvejr, selvom det er sidst i januar måned. Hvad kan være bedre end en tur på 4H Gården i Bramdrupdam, når vejret er så fantastisk? Allerede før jeg får låst stalddøren op, høres glade hestevrinsk. Igen bliver det en god dag på 4H Kolding. Jeg har lige læst en mail fra en far, der fortæller at hans datter, som er en af hestepigerne og netop begyndt at ”lege” med min Chymar, har mærket føllet sparke i hendes mave.
Jeg håbede selvfølgelig, at jeg også lige kom til at mærke føllet, men så heldig var jeg ikke. Hvad jeg mærkede, var den enorme glæde ved at komme på 4H. Alle bekymringer er straks væk, når heste, kaniner og marsvin hilser velkommen.
Ude på marken, lægger jeg høet efter, at have givet alle 5 heste deres ”morgenmad” Min undren er stor, da jeg lige skal sparke isen af vandtruget. Bestemt er det ikke som det plejer. I dag skulle jeg bare sparke meget hårdt for, at få hul på isen. Mine fingre krampede, mens jeg fjernede isen fra det kolde vand. 7 cm. tyk is var hvad jeg smed på jorden. Meget overraskende, fordi det jo ikke er blevet rigtig vinter endnu.
Stalden blev færdig alt imens jeg hørte højt, men dejlig musik. Kaffepausen kom og jeg satte mig ud, så jeg kunne nyde synet af hestene på marken. Solen varmede helt fantastisk. Gode billeder blev det endnu en gang til. Hurtigt tilbage til stalden for at gøre staldarbejdet færdigt. Jeg skulle nå hjem til bestemt tid i dag.
Da jeg gik ud kom dagplejemødre med ”deres” børn. I dag havde jeg desværre ikke tiden til, at hjælpe alle børnene med at give ”godbidder” til hestene. Det er ellers en tid på dagen, som har fået en kærkommen plads i mit liv.
Jeg kunne heldigvis lige nå, at glæde de små børn ved, at vise den tykke is, som stadig lå. Den tykke is, var til stor undren for børnene, men også spændende.
Skulle du og dine børn have lyst at komme forbi 4H Kolding og se på heste, kaniner og marsvin, er du altid velkommen. Dine børn kan finde deres plads med natur og dyr på 4H Gården i Bramdrupdam. Adressen er Julivænget 80, Bramdrupdam, 6000 Kolding og du/I kan altid kigge lidt på hjemmesiden for 4H Syd www.4hsyd.dk
4H – en flittig HÅND – et kvikt HOVED – et varmt HJERTE – et godt HELBRED.
Det rummelige sted for alle dyre- og naturelskende børn og voksne.
Vi ses…
Hilsen en ”frivillig” i 4H Kolding
Nini Schultz
Kolding den 25. januar 2012 kl. 12.40
Mest læste i dag > Alle
|
Varde 16.05.2012 - 10.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Haderslev 16.05.2012 - 11.05
|
|
Varde 17.05.2012 - 12.05
|
|
Kolding 17.05.2012 - 07.05
|
|
Sønderborg 13.05.2012 - 08.05
|
|
Tønder 16.05.2012 - 11.05
|
|
Haderslev 17.05.2012 - 08.05
|
















