Kommunaldirektøren er fritstillet, og andetsteds på AOS mener Calle, at der er fare for mytedannelse fordi, der intet slipper ud om årsagen. Men her kan jeg hjælpe; for som bekendt har eksdirektøren boet på Bed & Breakfast herude i Hoptrup, og vi har jo hørt et eller andet:

Det begyndte henne i Onsdagsklubben (navnene er bevidst ændret): ”Det er en frygtelig historie”, sagde Titte Gammelklog, og fortsatte: ”Ham direktøren, I ved, ham der boede henne ved Bent Åge, han kom en dag hjem frygtelig rød på den ene kind. Han havde fået en på hovedet af æ Bürgermeister. Det var vist et pengespørgsmål.”

Katrine Bænkvarmer, som også var medlem af pensionistforeningen kunne ikke dy sig ved næste pensionistmøde. ”Har I hørt det? Ham æ køffenhavner, der lige har fået en masse penge, hvis han da ville rejse hjem igen, kom hjem til Bent Åge. Det var noget med” bræk efter en fest”.  I æ direktion havde de festet, så næsen blev ganske rød. Borgmesteren blev gal og gav ham en kassen, så det ikke kun var næsen, der var rød. De kunne nu også godt selv have betalt deres øller.”

Én af pensionisterne, Kedde Halsbrand, var til ”møde” om søndagen henne på brandstationen. ”Nu skal I bare høre. Ham, der har fået alle de penge, ham henne fra Bent Åge I ved ”Bed & Fest”. Han har fået hele rådhuset på nakken. Ikke at det er noget galt i at feste, men de gik vist rigeligt til den. Pengemanden drak så næsen blev rød, borgmesteren gav ham én på kassen. Helt galt gik det, da en af pigerne fra kantinen kom til at røbe intime detaljer fra direktionsmøderne. Da blev pengemanden så rød og varm over hele kroppen, at man burde have tilkaldt os.

Èn af brandmændene, Thorkild Juletræ, ville da også gerne indvi bestyrelsen for vandværket, hvor han tilfældigvis var medlem. ”Ved I hvad? Ham der lige er flyttet hjem. Ham med de mange penge. Ham henne fra Bent Åge.  Han har vist taget af kassen. Derfor gav borgmesteren ham én på kassen, så han måtte drikke sig plørefuld. Rød i hovedet og efterhånden rød på næsen kom han til at klaske en af de lækre piger fra kantinen i bagen. Det havde hun ikke noget imod og så; ja, I ved jo nok; men idet samme kom konen på besøg fra Sjælland, og så ville hun have ham med hjem omgående. Og det er jo skidt – for Bent Åge.”

Ja, det er, hvad man fortæller herude i Hoptrup, og hvis I ikke vil tro det, så kan I læse om det i næste udgave af sognebladet.

DET ER GANSKE VIST.