De store partier svigtede
 
Folketingsvalget kostede Haderslev Kommune 1,26 mio. kr.
Det seneste folketingsvalg har kostet skatteyderne i Haderslev Kommune 1,26 mio. kr. Den udgift er der ikke noget at sige til. Demokrati er ikke gratis, og der var trods alt sendt 252 valgstyrere og tilforordnede ud for at sikre, at valget foregik frit og uden svindel af nogen art.
Det, der falder mest i øjnene, er, at den kommunale administration havde et forfærdeligt bøvl med at få valgstyrere og tilforordnede på plads. De to store partier, Socialdemokratiet og Venstre, svigtede nemlig. De skulle samlet møde med 176 - og havde 40 afbud. Samlet var der 50 afbud.
Procentvis var Enhedslisten største synder. Partiet skulle kun møde med to - og afbudsprocenten var 50. Dansk Folkeparti skulle møde med 14 - afbudsprocenten nåede op på 36. I det hele taget var der kun få partier, der helt og holdent levede op til deres demokratiske pligt omkring medvirken ved valget.
Det værste var dog, at valglokalet i Fole uden varsel blev flyttet på grund af vejarbejde, hvilket gav en del vælgere problemer - i særlig grad dem, der var handicappet.
Positivt er, at valget på selve dagen trods alt fik en tilfredsstillende afvikling.
I den evalueringsrapport, Borgerservice har sendt til økonomiudvalget, fremgår, at der arbejdes med planer om elektroniske valglister, hvilket skyldes ønsket om at få resultaterne fra de enkelte valgsteder endnu hurtigere frem. Det vil i givet fald være en politisk beslutning, om kommunen skal gå over til den digitale løsning.
Havkatten Calle
Mest læste i dag > Alle
|
Varde 16.05.2012 - 10.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Haderslev 16.05.2012 - 11.05
|
|
Varde 17.05.2012 - 12.05
|
|
Kolding 17.05.2012 - 07.05
|
|
Sønderborg 13.05.2012 - 08.05
|
|
Tønder 16.05.2012 - 11.05
|
|
Haderslev 17.05.2012 - 08.05
|










