I de få år storkommunen Haderslev har eksisteret, har den kommunale administrationen - især dens fejltagelser - kostet meget store millionbeløb. Inden kritikken helt tager overhånd, er det dog værd at notere, at den kommunale administration - med nogle undtagelser - har fungeret til borgernes tilfredshed.

Det sidste skyldes imidlertid ikke de øverste kommunale chefer. De har for flertallets vedkommende været fiaskoer - og dyre bekendtskaber for Haderslev Kommunes skatteborgere. Den sørgelige udvikling begyndte allerede i kommunens opstartsfase med ansættelse af den første direktør - netop afgåede kommunaldirektør Poul Erik Graversen.

Hans fornemste opgave var at sammensmelte kulturen fra tre tidligere kommuner plus fire sogne fra to andre kommuner. Det er totalt mislykkedes. Hans greb om den kommunale økonomi var uhyggelig slapt med millionoverskridelser af store projekter til følge. Mest åbenlyse fejltagelse var hans ansættelse af seks direktører, hvoraf ingen har vist sig holdbare udover en kort årrække.

Emil Raun måtte fyres efter et gigantisk overforbrug efterfulgt af en lang række fyringer blandt folk, han havde ansat fulgt op af en dyr retssag. Ansvaret for tab af millioner ligger hos Poul Erik Graversen.

Leif Petersen fik tre år, og efter en slankning af direktionen blev Erik Ancker og Henning Schrøder rykket en tak ned på ranglisten, men de beholdt naturligvis deres høje lønninger.

Direktionen med fem nye såkaldte superdirektører slankede også hurtigt sig selv. Jens Houmann blev gået/gik selv, Willy Feddersen løb over kommunegrænsen til Aabenraa, og hans stilling genbesættes ikke. Han har altså siddet i en overflødig direktørstilling i Haderslev Kommune. Sidst smuttede så Poul Erik Graversen som den sidste af de syv oprindelige direktører – og det efter bare seks år.

Tre måneder senere blev Poul Erik Graversens efterfølger, Henrik Græsdal, sparket ud af kommunen - angiveligt fordi samarbejdet med de tre tilbageblevne direktører var blevet umuliggjort. Det kaldes andre steder samarbejdsvanskeligheder eller gemytternes uoverensstemmelse.

Hvad roderiet i den kommunale topadministration har kostet er umuligt for almindelige mennesker at opgøre, men vi taler om mange millioner kroner - skattekroner.

Nu skal en ny kommunaldirektør findes. Det sørger et konsulentfirma for, og det tager sig også godt betalt.

På papiret er Jens Houmann i øvrigt stadig knyttet til kommunen med sin gamle direktørløn. Det vil sige fra det øjeblik, da han blev fritaget for tjeneste og indtil udgangen af maj i år, får han 1,26 mio. kr. Teoretisk har han for de penge skullet rådgive borgmesteren, men der findes ingen skriftlige papirer, der dokumenterer, at han rent faktisk også har givet rådgivning.

I den periode, Jens Houmann lønnes uden at udføre direktør-arbejde, beholder han sine gamle goder, bl.a. it og telefon.

Havkatten Calle