Gå til hovedindhold

 
søn 12.2.2012        Af H. Duus

Basketball 1. division: Corpia - Jonstrup 74- 72

 
 

Gyser i Haderslev Idrætscenter

Corpia – Jonstrup 74 – 72

(20-11) (16-19) (17-15) (21-17)

Gyser i Haderslev Idrætscenter, da Corpia slog Jonstrup på en buzzerbeater. Tilskuerne til kampen i Haderslev Idrætscenter sidder sikkert og ryster på hænderne endnu, når de drikker deres eftermiddagskaffe, så spændende var kampen mellem Corpia og Jonstrup. Corpia var afbudsramt til kampen. Mathias Jensen, en af starterne og en normal pointsluger, var på ferie og Sebastian Jacobsen var sygemeldt. Derfor stillede Corpia kun op med 8 mand til dagens kamp. Det kunne dog ikke ses, idet Corpia gik frisk til opgaven og dominerede 1. quarter, som blev vundet sikkert med 20-11. Jonstrup gav dog ikke op og kom tilbage i 2. quarter, primært på stærkt inside spil af Poul Dhanjal, der scorede en del point. Jonstrup vinder 2. quarter 19-16. Corpia samlede hurtigt en del fejl sammen og både Erick Vigansky og Jannik Duus kom hurtigt op på hhv. 4 & 3 fejl, men de formåede at spille kampen ud uden at fejle sig ud. I 2. halvleg brændte Jonstrups Zachary Urbanos igennem og scorede mange flotte point, og han kom også i centrum i kampens vanvittige afslutning. For føringen skiftede side op til flere gange i 4. quarter og ingen af holdene formåede at trække afgørende fra. Så vi skulle helt hen til de sidste 15 sekunder før kampen fandt sin afgørelse. Stillingen er da helt lige 69 – 69. Corpia kommer i boldbesiddelse og der er samtidig time-out. Corpia sætter et 3-point spil op, som Jannik Duus afslutter med klokkeren 3 èr: Corpia i front 72-69. Kampuret viser 7,5 sek., men dommerne lægger 2,5 sek. på uret, således at man kommer op på 10 sekunders spilletid. Det eneste der ikke må ske nu, er at Zachary Urbanos kommer i boldbesiddelse for han er brandvarm. Men det lykkedes Jonstrup at få bolden hen til ham, og selv om 3 Corpia spillere omringer ham, formår han alligevel at sætte en 3`er langt ude fra! BUM. Helt stille i hallen, 3,4 sek. på uret. Brandon Colvin, Corpias coach, tager en time-out. Der sættes et inside play op. Bolden ind til Louis Gibson, der laver et lay-up, bolden går ikke i, men ud af det blå kommer Jannik Duus flyvende og lægger bolden i kurven på slutsignalet. Vild jubel, både hos spillerne, men så sandelig også hos publikum. Endelig vandt Corpia en af de tætte kampe! En flot fight af Corpia, der aldrig gav op og som spillede en rigtig god kamp, hvor alle spillere bidrog. Kasper Serritzlew poppede op som en ren rebound maskine i dag, Lars Byg og Mads Daugaard styrede på skift spillet, Louis Gibson, Oscar Fuglsang og Simon Jensen knoklede løs inside og Erick Vigansky og Jannik Duus afsluttede udefra. Fornemt holdspil!

Corpias topscorere: Jannik Duus 15 p., Louis Gibson 13 p., Erick Vigansky 12 p., Oscar Fuglsang 11 p., Mads Daugaard 9 p., Lars Byg 9 p., Kasper Serritzlew 5 p.

 

Jonstrups bedste scorere: Zachary Urbanos 24 p., Poul Dhanjal 22 p.

 

Facebook







Mest læste i dag > Alle

Varde 16.05.2012 - 10.05
    

Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
    

Haderslev 16.05.2012 - 11.05
    

Varde 17.05.2012 - 12.05
    

Kolding 17.05.2012 - 07.05
    

Sønderborg 13.05.2012 - 08.05
    

Tønder 16.05.2012 - 11.05
    

Haderslev 17.05.2012 - 06.05
    

Billeder

Bjarne Johansen i vigør
Nogle af CITYs kæmpere
Daniel Kristensen
Gry Lorenzen sparker på elektronisk vest
Janni Iversen
Marco bokser
Haderslev Kickboxing
Volleyball i Kolding
Guldmedaljer