Gå til hovedindhold

 
søn 12.2.2012        Af Brian Jensen

Afstemningsfest i Løgumkloster

 
 

10. februar blev Løgumkloster Dansk

92 år er gået siden Løgumkloster stemte sig tilbage til Danmark.

Løgumkloster Forsamlingshus er i sig selv en del af historien og lagde sine smukke rammer til en aften, hvor de danske faner vejrede i forsamlingshusets store sal, mens et halvt hundrede fremmødte sang højt og frit fra Højskolesangbogen.

Bente Dahl, forhenværende folketingsmedlem, fortalte om baggrunden for krigen i 1864 og hvad der siden fulgte i den tyske periode, indtil folkeafstemningen igen bragte Sønderjylland til det Danske kongerige.

Aftenens tovholder, Marianne Christiansen, causerede over, at vi i dagens Danmark dagligt taler om afstemninger. Det være sig til kommunalvalg, EU, folketing, skolebestyrelser, menighedsråd og så meget andet. Men selv om den 10. februar 1920 måske er den vigtigste dag for Sønderjylland, så er der ikke mange, der længere nævner den afstemning.

Til aftenens afstemningsfest var langt de fleste mødt i lighed med de mange foregående år. Nogen husker, at de har været med hele livet og i begyndelsen sammen med forældre og bedsteforældre.

Blandt deltagerne i Løgumkloster Forsamlingshus var også enkelte nye ansigter. Tilflyttere, som havde hørt om afstemningsfesten og nu ville stifte bekendtskab med,hvad det er der festes for. En tradition, som ikke kendes mange steder uden for Sønderjylland og som efterhånden er forsvundet i tidens løb. En tradition, som vil fortsætte i Løgumkloster, så længe der er opbakning til det.

 

Facebook







Mest læste i dag > Alle

Varde 16.05.2012 - 10.05
    

Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
    

Haderslev 16.05.2012 - 11.05
    

Varde 17.05.2012 - 12.05
    

Kolding 17.05.2012 - 07.05
    

Sønderborg 13.05.2012 - 08.05
    

Tønder 16.05.2012 - 11.05
    

Haderslev 17.05.2012 - 06.05
    

Billeder

Hils på Istedløven - som de første
Vil Charlotte Sahl-Madsen  bede om en omtælling lige som Peter Hansen (V) gjorde i 2007?
Henning Jørgensen : p9160680
Foreningen Fanø FortælleFestival
Fanerne markerer 10. februar
De Danske sange synges 10. februar
Generalforsamling med englelyd
Mange var mødt op for at fejre Vinni..
Mange var mødt op for at fejre Vinni..