Send artiklen I sandhed en sanger til din ven.
Teiturs nye sange kræver meget af både afsender og modtager.
Sidste gang jeg oplevede Teitur, var der blot ham og en guitar på scenen. Denne gang har han fem andre musikere med på scenen, og de er noget utraditionelt inden for pop-rockgenren udstyret med cello, klarinet og strygere, der med al tydelighed indikerer, at færingen har bevæget sig langt væk fra den effektfulde men til tider statiske singer-songwritertradition.
Åbningsnummeret "Guilt by Association" kræver lige et par synkebevægelser, da stilen er langt mere klassisk og avantgardistisk end tidligere.
Sangen består næsten udelukkende af en huggende bas og Teiturs poetiske linjer, der synges, som har hver eneste celle i hans spinkle krop stemmebånd.
Den simple opbygning giver god plads til fortællingerne, der som altid har en vital rolle i Teiturs univers.
Desværre er en monitor eller forstærker ikke finindstillet, hvilket resulterer i, at de allermest skrøbelige numre konstant skændes af en tinnitussusen, der trækker magien ud af numrene.
Aftenens mest sitrende øjeblik opstår, da Teitur alene på scenen synger titelsangen fra det aktuelle album "The Singer". Med en tindrende klar, hudløs herlig vokal understreger færingen, at han bestemt er hele rigsfællesskabets stolthed.
Der var tale om turnestart, så når det store ensemble er bedre sammenspillet, kan man forvente en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige.
Læs hele anmeldelsen i lørdagsavisen
Om koncerten
Posten, Odense, torsdag: Teitur
