Send artiklen Esbjerg Festuge slår egen rekord til din ven.
ESBJERG: Årets festuge tager rekorden og bliver den største i Esbjerg Festuges historie.
Hele 155 arrangementer vil berige bybilledet med musik, kunst og teater.
Vi har ikke bestræbt os på at gøre årets festuge større end de forrige, men til vores overraskelse, så opdagede vi, at programmet er en del større end eksempelvis sidste år, siger festugekoordinator Bjarne Simonsen.
Dansktop for fuld musik
Torsdag den 19. august bryder fællessangen løs i byen.
TV2 Charlie skal nemlig, som et led i festugen, optage hele to tv-shows på Torvet, hvor bl.a. Fede Finn & Funny Boyz, Johnny Reimar og Swing Sisters skal optræde.
Det er første gang, at vi for alvor tager højde for den store gruppe, som elsker dansktopmusik. Interessen er helt enestående. Folk ringer simpelthen fra nær og fjern for at høre om arrangementet, forklarer Bjarne Simonsen.
Kunst på havnen
Den store kunstudstilling i containere på havnen har også fået vokseværk siden sidste år.
Vi har 80 kunstnere indtil videre, måske ender det med, at 85 udstiller. Vi bliver kimet ned fra kunstnere fra både ind -og udland, der gerne vil være med, fortæller han.

Log ind eller opret dig som bruger og fortæl hvad du synes