Send artiklen Nordstrøm bragede løs til din ven.
Stemningen er afslappet, men sitrer af en vis indestængt spænding, da Danmarks måske største popduo for tiden holder audiens.
Nordstrøm starter med at tage to helt nye numre fra det aktuelle album "Endnu en" og sætter en solid stemning. Flere kan sikkert genkende "Endnu en" fra P3, hvor den har været kandidat til Ugens Uundgåelige.
Lars Malms akustiske guitar fungerer ikke optimalt undervejs og svigter i flere detaljer. Desuden mangler publikum lidt koncertånd, da fansene enten er for gamle til at hoppe eller for passive.
Koncerten kulminerer med gamle hits som "Stereo", "Giv mig lyd" og "Berlin", der bliver spillet med en vitalitet, som ikke høres på plade. Især under sangen "Giv mig lyd" springer folk i ekstase rundt på gulvet. Et elegant klimaks, der dog ikke fjernede fokus fra de tekniske problemer.
Om koncerten
Posten, Odense, torsdag: Nordstrøm
