Umusikalske galninge

Vanvittigt underholdende men rasende ringe spillet koncert med blodhundene.

Det kan godt være, at odenseanske Rock Hard Power Spray ikke har solgt flere millioner plader. Men for syv akkorder og en betagende basgang, hvor de spiller bedre end Bloodhound Gang.

Sjældent har jeg hørt så dårligt teknisk et band uden for efterskolernes øvelokaler.

Det står rystende klart allerede efter to numre, hvorfor bandet agerer, som er det netop en efterskoleklan for sexfikserede dampbørn sluppet løs i et horehus. De er nødt til at fjerne fokus fra det faktum, at hele sættet er bygget over stort set samme musikalske skabelon. Tankevækkende, at deres slagsange fra hele karrieren ikke varierer mere end det færøske vejr i maj.

Frontmand Jimmy Pops kommer på intet tidspunkt til at fylde nok i kampen mod især et hamrende højt bækken, der konsekvent smadrer lyden. Ufatteligt, at lydmanden efter en hel time ikke får knaldet til hans monitor.

Bloodhound Gangs varemærke er sindssyge påfund og en sjælden energi. Men at dyppe pikken i fadøl og servere det for publikum eller skyde T-shirts ud fra en hjemmebygget kanon kan ikke skabe fundamentet alene. Heller ikke selv om førstnævnte stunt efterfølges af sangen "Uhn Tiss Uhn Tiss" - der i mine ører pludselig mere lyder som "uhm tis!".

George Bush, Sverige og de danske mænd får på puklen, mens de danske kvinder får ros og tilbuddet om at servere "pussy" efter koncerten. Ikke helt så smukt formuleret som i "Foxtrot Uniform Charlie Kilo", der understreger gruppens evne til sproglige fiksfakserier og en unik kredsen omkring stedet lige under bæltestedet.

Bloodhound Gang slår formentlig uofficiel danmarksrekord i brugen af ord for kvindens kønsdele, hvilket vækker næsten lige så stor jubel, som da aftenens bedste vokalpræstation skyller gennem Posten. Det er ironisk nok publikum, der synger nationalsangen. To gange.

Bloodhound Gangs sange er fede i en Opel Kadet med åbne vinduer og 120 i timen, så man ikke rigtig går op i selve opbygningen af musikken, al den tid bassen knokler løs.

Selv ikke ekstranumrene "The Bad Touch" med omkvædet "So let's do it like they do on the Discovery Channel" eller gennembrudshittet "Fire Water Burn" med linjen "The roof, the roof, the roof is on fire" kan få mine tanker revet bort fra, at det rent musikalsk er pivhamrende ringe.

Efter halvanden time står det således klart, at der er tale om kejserens nye klæder i form af en lidt for stram FC Fyn-trøje.

Posten, Odense, onsdag: Bloodhound Gang med support Rock Hard Power Spray