Send artiklen Camp Nicolejr til din ven.
Camp Nicolejr
At sanse og opleve Nicolai i city. ”Se far, der står en sjov campingvogn … skal vi ikke lege med?” løbet af sommeren får både børn og deres voksne muligheden for at opleve Nicolai for Børns rullende og fantasifulde værksted – en campingvogn på tur. Campingvognen danner omdrejningspunktet for Camp Nicolejr, der har til formål at formidler sjove og finurlige projekter for børn ud i hele Kolding Kommune, og således møde publikum uden for husets fysiske rammer. Dertil kommer en målsætning om at møde de børn, der af forskellige årsager ikke til daglig oplever de børnekulturelle tilbud, der kendetegner Nicolai for børn
Camp Nicolejr er en del af projekt ”Liv i City”, hvor Kolding midtby og andre handelsområder i Kolding Kommune får en kulturel indsprøjtning, med masser af gode arrangementer og oplevelsesmuligheder. I den forbindelse kan Camp Nicolejr opleves på mange forskellige steder og i mange forskellige sammenhænge. Af steder kan her nævnes Kolding midtby, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld – og naturligvis i Nicolai gården.
I sidste weekend var der mulighed for at opleve Camp Nicolejr til markedsdagen i Vamdrup, hvor tegneren Rasmus Julius med flittig hånd dekorerede den rullende campingvogn mens børnene skabte fantastiske historier, der spirede op af græsset. Næste gang campingvognen ruller ud, er i forbindelse med Skt. Hans aften, hvor der slås lejr ved Slotssøen. Tanken er her at lade børn skabe midsommerlys på vandspejlet.
Hvis du ønsker at få besøg af Camp Nicolejr til et offentligt arrangement, så kan du kontakte Nicolai For Børn.