Send artiklen Den store AbeFest til din ven.
Den store Abedyst i Odense ZOO - Det sker alle dage i skolernes sommerferie fra 26. juni – 8. august kl. 10 til 19.
Snigpremiere med Jill Byrnit
Allerede den 25. juni kan gæster med stort årskort, ZOOvenner, prøve Den store Abedyst. De kan samme aften også opleve evolutionspsykolog og primatolog Jill Byrnit fortælle om forskelle og ligheder mellem mennesker og chimpanser. Hun giver sjove eksempler på, hvad vi kan, og hvad aberne kan.
 
Børn laver mad til aberne
Børn kan være med i en workshop, hvor der laves berigelse til chimpanserne og alle de andre aber. Det kan gå ud på at fylde en vandflaske ned små stykker frugt. Aberne får herefter megen aktivitet ud af at skulle finde en metode til at få fat i frugten. Det sker alle dage i sommerferien kl. 11.00-12.00 og kl. 15.00- 16.30.
Fodring af chimpanser og dødningehovedaber
Et af sommerferiens sikre tilløbsstykker er fodring af chimpanserne. Det sker hver dag kl.
13.30. Dyrepasserne fortæller om dyrene, mens aberne svinger sig i træerne, leger og tager for sig af føden. Chimpanser spiser frugt – f.eks. appelsiner og meloner. De spiser også frø, nødder, blomster, blade og insekter. I naturen kan de også finde på at spise mindre abearter, antiloper, vildsvin, rugende fugle og æg. I ZOO stilles interessen for kød dog via græshopper og melorme.
Melorme er også et hit blandt ZOOs dødningehovedaber. Du kan opleve dødningehovedaberne blive fodret hver dag kl. 13.45. De små aber er også til frugt, frø, snegle, edderkopper, æg og små fugle. At se en dødningehovedabe sidde helt tæt på og gnave af en levende melorm på samme vis, som vi andre gnaver af en gulerod, er en ganske interessant oplevelse.
Græshopper i chokolade og melorme i BQ
Hele sommerferien holder ZOO åbent alle torsdage til kl. 22. En perfekt mulighed for at nyde en sommeraften og opleve nogle dyr falde til ro, mens de nataktive dyr begynder at røre på sig. Eksempelvis vil de sibiriske tigre, der typiske har daset i sommervarmen begynde at live op.
En aften i ZOO kan fint kombineres med at grille. I år udvides den almindelige grill-buffet med muligheden for at smage på aberne mad. Som dessert kommer græshopper i chokolade og melorme i BQ eller den klassiske: Grillet banan med vaniljeis!
Finale med Den Store Abefest!
Den store Abedyst rundes flot af i august med Den Store Abefest, hvor ZOO kommer til at emme at aktivitet, dans og teater. Abefesten arrangeres sammen med WWFs Panda Club.
Det sker den 7. august kl. 11-15.
[/b]Hvem har den største røv? Er det mor eller svinehaleaben? Og hvem er stærkest? Lillebror, far eller chimpansen? Højt humør, nysgerrighed og sammenhold er det, du og din familie skal bruge for at lege jer gennem Odense ZOOs sjove sommerferie-familiedyst.
