Send artiklen Drømmerejse til din ven.
Selv om moi Caprice næsten ikke henvendte sig til publikum, gav de dem en stor musikalsk oplevelse
Tag et band som sjældent henvender sig til publikum. Tilsæt et skvat udtryksløs attitude og lad bandet spille 17 simpelt arrangerede popsange.
Var koncerten med moi Caprice på Posten en bageopskrift, ville ingredienserne umiddelbart kun række til et tørt formbrød. En performance, det må være enhver mavesur og vinterdepressiv anmelders våde drøm at anmelde.
En nyreligiøs prædikant
Men at bandet brød alle konventioner og droppede sceneshowet betød, at de kun kommunikerede direkte med publikum gennem musikken.
Den mest vægtige grund til, at koncerten lykkedes, var uden tvivl forsanger Michael Møllers vokal, som blev leveret med en intensitet og en tilstedeværelse, som var en nyreligiøs prædikant værdig.
Han krængede sin sjæl ud og forstod på enestående vis at dele sin musikalske vision med de 202 fremmødte og levere lydsporet til deres tanker og drømme.
Han vekslede desuden legende let mellem fuldt register og randregister og var på denne måde med til at skabe variation i de ellers simple arrangementer.
De fire andre bandmedlemmer spillede med stor rutine, og man kunne høre, at de levede sig ind i musikken. Den opmærksomme tilskuer ville således bemærke, at guitarist David Brunsgaard glemte at synge i mikrofonen, da han skulle synge kor, samt at de med mellemrum sendte hinanden et lille underfuldt smil.
De havde et energiniveau, som ville få TV-2, verdens kedeligste band, til at ligne Duracell-kaniner. Dette var dog blot med til at sætte mere fokus på forsangeren og ødelagde ikke helhedsindtrykket ved koncerten.
Rumklang med rig hånd
Et af koncertens højdepunkter var nummeret "Tell that Girl" med hook-linen "Someone ought to tell that girl, I’m not in love with her anymore". Desuden bød aftenen på et glædeligt genhør med en af bandets ældste sange "Driving In Cars With Girls".
Vokalen og de forvrængede guitarer blev tilsat rumklang med rig hånd, hvilket var med til at skabe bandets karakteristiske drømmende lyd. Et lydbillede, de har tilfælles med bands som engelske Lightning Seeds og Coldplay.
Eneste minus ved brugen af rumklang var, at teksterne blev svære at forstå.
Om koncerten:
Posten, Odense, fredag
Foto: Andreas Bang Kirkegaard
