Vinterferie med trolde og magi i Kolding
Vinterferien i Nicolai for børn byder på trolddom, magi og maskefremstilling
I løbet af vinterferien får vi besøg af Troldmanden Quadrilius og hans sagnomspundne tryllestav Trick. Quadrilius hjælper dig med at bruge din tryllestav og lærer dig formularer, der gør det muligt at forvandle sig til alt lige fra modige ridder, farlig drager og smukke prinsesser. Når forvandlingen er fuldendt kan du sammen med Quadrilius og de andre forvandlede hekse og troldmænd være med i en vild og vanvittig historie, der til sidst bliver omsat til en magisk og medrivende teaterforestilling.
I vinterferiens første weekend kan du fremtrylle din egen maske med vorter, snot og spidse øre, mens du i feriens sidste weekend har mulighed for at skab din egen magiske budbringer, så som heksens katte og krager eller troldmandens tudser og rotter.
Magiske budbringere: Lørdag d. 20. februar og søndag d. 21. februar
Maskefremstilling: Lørdag d. 13. februar og søndag d. 14. februar
Troldmanden Quadrilius: Mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 11-14
Husk vi har åben hver dag i hele vinterferien (uge 7) kl. 10-15