"I aften er vi ikke bare naboer. Vi er danskere på besøg i en anden kultur". Og det er "Far til fire" sandelig. Men det er et besøg med for få sjove indslag
"Det er sommer, det er sol og det er søndag."
For et kort lille øjeblik bliver man bragt tilbage til dengang, hvor livet hos "Far til fire" var den rene idyl. Og selvom livet hos "Far til fire" stadig er lige så idyllisk med mottoet: "Hvis vi hjælper hinanden, så går det nok", så er det altså bare ikke det samme.
I den sande "Far til fire"-ånd drejer filmen sig rundt om temaer som mobning, integration, rygning og gruppepres, og filmen slutter da også af med en sang om mobning: "Der er plads til både dig og mig".
Det er et godt tema, fuldstændig ligesom integration, rygning og gruppepres.
Desværre er filmen ikke specielt underholdende, selvom den tager fat i gode problemstillinger. Onkel Anders er normalt det sjove indslag, og han har blandt andet tidligere givet den gas på skateboard med kasketten på skrå. I "Far til fire -på japansk" laver han morgengymnastik, og det er sådan set det.
Onkel Anders har mistet sin rolle som den sjove og er i stedet blevet til den gamle, vise mand. Og det er altså ikke særlig sjovt. Han har dog sine små udbrud med "ulovligheder" og "røvhul", men generelt er der langt mellem de sjove scener med onkel Anders. Og de sjove scener i det hele taget.
Spiller på fordommene
Filmen spiller på fordomme, som f.eks. ideen om, at danskere elsker flag og spiser meget ost. Det er den forestilling, den japanske familie Tanaka har om danskerne, da den flytter ind ved siden af far og de fire unger.
Det at falde til er meget vigtigt for den japanske familie, og derfor inviterer de blandt andet deres nye naboer på dansk mad i form af flæskestegsfirkanter og små firkantede hakkebøffer med bløde løg, som skal spises med pinde. Derefter synger de klassiske danske sange på SingStar.
Men integration er ikke så let endda. F.eks. vil skolelærerinden, frk. Suhr, ikke lade lille japanske Shin være Thor i vikingespillet, selvom han har evnerne til det. Thor er nemlig ikke japaner, som en klassekammerat siger.
Instruktøren Claus Bjerre har tilsyneladende haft problemer med at skrue et ordentligt manuskript sammen. Filmen er i forvejen ganske kort af en spillefilm at være - 80 minutter - og det er den kun blevet, fordi Bjerre har taget ellers unødvendige sidehandlinger med. F.eks. om sønnen Ole, der er ved at få succes med sit band, et element, der overhovedet ingen betydning har for filmens fremdrift.
Selvom filmen ikke er imponerende, så har den små perler, der nok skal få børn til at grine. Eller til at holde mor og far i hånden. Per og Shin kommer nemlig til at stå ansigt til ansigt med nogle rigtige bøller, og de må flygte for ikke at blive fanget.
Jeg fortrækker dog Alice O’Fredericks originale film, hvor vi får "Det er sommer, det er sol og det er søndag" i sin fulde længde. Hvem husker ikke, når Per blev sendt uden for døren og gemte sig bag jakkerne på gangen eller naboen fru Sejersens moraltaler og søde blikke til onkel Anders.
Premiere torsdag i Bio Langeland, BioCity, Odense, CinemaxX Rosengård, Helios Teatret, Faaborg, Nyborg Kino, Nørre Aaby Bio, Ringe Bio, Panorama, Middelfart, Scala, Svendborg.
"Far til fire - på japansk", dansk, 80 minutter. Tilladt for alle.
