Gå til hovedindhold

 
ons 8.2.2012        Af Carl Skøtt

Én gang til for Mercuri

 
 

Konsulentfirmaet er forpligtet til at finde en ny kommunaldirektør, hvis politikerne har tillid til det

 

Prins Knud hørte ikke til de mest begavede, og han kunne være ret langsomt opfattende. Det resulterede i 1959 i en vise i Cirkusrevyen - ”Én gang til for prins Knud”. Nu mere end 50 år senere kan vi forny det såkaldte idiom til ”Én gang til for Mercuri”.

Det var Mercuri Urval, der fandt Henrik Græsdal blandt ansøgerne til stillingen som kommunaldirektør ved Haderslev Kommune - og som over for ansættelsesudvalget anbefalede ham til stillingen. Han blev valgt med et for os alle synligt og sørgeligt resultat til følge.

Mercuri Urval kan få en ny chance for at finde Haderslevs kommende kommunaldirektør. I kontrakten med Haderslev Kommune forpligter konsulentfirmaet sig til uden beregning at gentage rekrutterings- og udvælgelsesproceduren, hvis det viser sig, at Henrik Græsdal mod forventning ikke harmonerer med de stillede krav og derfor opsiges inden for de første seks måneder.

For opgaven dengang fik Mercuri Urval 255.000 kr. For de penge fandt konsulenterne både Henrik Græsdal og den nye direktør for Børne- og Familieservice, Charlotte Veilskov Friis. Fundet af Henrik Græsdal kostede alene 140.000 kr.

Politikerne overvejer nu, om tilliden til Mercuri er så stor, at de endnu engang tør overlade opgaven med at finde en ny kommunaldirektør til konsulentfirmaet, der har brugt millioner af kroner på at profilere sig i tv-reklamer. Svaret får vi efter økonomiudvalgets møde 20. februar.

Havkatten Calle

 

Facebook







Mest læste i dag > Alle

Varde 16.05.2012 - 10.05
    

Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
    

Haderslev 16.05.2012 - 11.05
    

Varde 17.05.2012 - 12.05
    

Kolding 17.05.2012 - 07.05
    

Sønderborg 13.05.2012 - 08.05
    

Tønder 16.05.2012 - 11.05
    

Haderslev 17.05.2012 - 06.05
    

Billeder

Kassesystemet er lige så sovende som min hund
Haderslev Kommune svigter og jeg får ikke min husleje eller mit hus
God kombination?
Sofie og Athena
Sarah og Rikke
Pernille og Stine
Mads og Mathias
Shanna
Elementerne til Stjernevejens ny Børnehave er ved at finde deres  placering på sokkelen.